Hvem….har lavet graffiti på min mur?

Det er mildest talt frustrerende at møde sin mur eller facade, som en wannabe graffiti-kunstner har “udsmykket” i nattens løb.

Det skal væk – nu!

Fortvivl ikke. Der findes heldigvis flere produkter i handlen, som kan fjerne graffiti. Der vil typisk være to varianter:

  • Et produkt til malede eller lakerede overflader. Dette vil være den milde version.
  • Den skrapperer udgave er beregnet til mursten og beton.

 

Brug en sprayflaske til at fordele midlet. Næsten uanset hvor stort et areal det drejer sig om, så vil sprayflasken lette arbejdet for dig. Den giver dig også væsentlig mere kontrol. Vælg et mindre synligt område til at afprøve produktet. Så kan du vurdere hvilken effekt midlet har på overfladen. Vurderer du at produktet er for stærkt, så skal du finde en mildere variant.

 

Smøg ærmerne op

Når du har konkluderet at du har valgt det rigtige middel, så skal det fordeles på overfladen i ufortyndet form. Lad det virke i cirka fem minutter og vask så med rent vand. Brug enten en svamp eller en børste, alt efter hvad der virker for dig. Til slut skulle du gerne have en overflade, som ikke er skæmmet af graffiti længere. Husk at når der arbejdes med kemiske produkter, så beskyt hænderne med handsker. Det kan også være en god ide med beskyttelsesbriller.

 

Er området alt for stort til at rengøre med svamp eller børste? Så kan hedvandsrenseren være det rigtige “værktøj” for dig. Hedvandsrenseren er ikke ulig en højtryksrenser. Forskellen er, at hedvandsrenseren sender varmt vand ud i stedet for koldt vand. Vil du gerne spare miljøet for unødig kemi, så hedvandsrenseren også det rigtige valg for dig.

Firmaer kan fjerne graffiti

Har du ikke mod på at fjerne graffitien selv, så kan du hyre fagfolk til opgaven. Du skal dog vurdere om overfladen der skal renses, er stor til at ville betale dig fra det. Du vil også kunne få imprægneret overfladen, så det bliver sværere at få spraymaling til at hæfte.