Vægge, med indvendig efterisolering, udgør en særlig risiko for fugt og skimmel. Det kan være svært at opdage, fordi det er gemt. Bare fordi det er gemt, udgør det stadig en sundhedsrisiko.
Årsag til fugt bag isoleringen:
Der kan være mange grunde til, at der kan opstå fugt og skimmel i en væg med indvendig efterisolering. Det kan både skyldes utæt eller manglende utæt facade, dampspærre, eller utilstrækkelig fugtisolering mellem væg og terræn.
De sidste 30-40 år er mange huse blevet efterisoleret for at spare på energien, men det er særligt de seneste år, at man er begyndt at bruge rigtig meget isolering. Jo mere isolering, der er i en fejlbehæftet indvendig efterisolering, jo større bliver problemerne med fugt og dermed risikoen for skimmelvækst.
Er dampspærren utæt, kan fugtig luft inde fra huset trænge igennem isolering og gips. Når den så rammer den kolde luft fra ydervæggen, stiger luftfugtigheden.
Luftfugtigheden kan måske stige fra 50 pct. indenfor til tæt på 100 pct. inde i væggen, i nogle tilfælde vil den endda kondensere – (fortætte til vand).
Skimmel behøver dog ikke blot fugt. Der skal også være noget organisk materiale at leve på. Det kan for eksempel være på rester af tapet eller trælægter. Hvis fugtforholdet er tilstrækkeligt højt i længere tid, kan skimmel også gro i støvet, der sætter sig på overflader. Det gælder også uorganiske overflader som tegl, beton og puds.
Problemet er særligt stort, når ydervæggen er kold om vinteren – især hvis man ikke lufter godt nok ud hver dag. Skimmel vokser dog bedst, når det ikke er for koldt.
En våd og mild vinter vil øge risikoen for skimmelvækst. Dem har vi ofte i Danmark.
Selvom der er et godt og tæt dampspærre, er der ingen garanti mod fugt i væggen. Fugt kan stige flere etager op fra terrænet, hvis der ikke er tilstrækkelig fugtspærre ved soklen.
Fugten kan imidlertid ikke komme væk fra væggen igen, når den er pakket ind i isolering og dampspærre. På samme måde kan fugt komme ind udefra, hvis klimaskærmen ikke er fuldstændig tæt.
Som regel handler et godt indeklima om at sørge for, at der ikke er for fugtigt. Men nogle boligejere – særligt i nye huse – oplever, at luften indendørs i vinterperioden faktisk bliver for tør.
- Det gælder huse med genvindingsanlæg, hvor ventilationen fjerner den fugt, der er i luften indenfor, og erstatter den med tør luft. Mens nogle ikke vil være generet af den tørre luft, kan andre få tør hud, tørre øjne og tørre slimhinder. Træmøbler, gulve og træmaterialer kan sprække.
Man kan også vælge at bruge færre penge på efterisolering og i stedet have den naturlige udluftning som ældre huse naturligt vil have. De har ofte det bedste indeklima. Så bør du i stedet overveje at investere i miljørigtig og billig varme fra fx træpiller. Pilleovne giver ikke tørt indeklima i samme grad som en brændeovn. Pilleovne udleder ikke partikler som brændeovne og så er de stadig fantastisk hyggelige. Pilleovne er fuldautomatiske og du kan trygt lade ovnen styre sig selv – også om natten. Vælg gode træpiller uden meget aske men med højt energi niveau.
Træpiller holder prisen. Olie er steget og forventes at stige i perioden 2012 til 2020 med 21 %, naturgas er fordoblet i pris, el er steget 28 % på trods af energireducerende tiltag. Prisen på træpiller til privat forbrug er kun steget og forventes kun at stige 4 % samme periode. (Baseret på tal fra Energi styrelsen, udviklingen i_de_fremtidige_energipriser).
