Sørg for god isolering, inden VVS’eren laver gulvvarme

Hvis du har planer om at få lavet gulvvarme derhjemme, bør du starte med at sikre, at isoleringen er optimal. Er den ikke det, vil det nemlig ikke kunne svare sig at etablere gulvvarme. Det skyldes, at du kan ende med at fyre for gråspurvene.

Da det må forventes, at du gerne vil undgå dette, er det vigtigt at have styr på isoleringen. Har du endnu ikke dette, skal du alliere dig med en specialist, der kan hjælpe dig med at nå i mål. Er din bolig derimod velisoleret, kan du selvfølgelig roligt for etableret gulvvarme.

Uden isolering er gulvvarme spild af penge

Hvis din bolig ikke er isoleret optimalt, vil det være spild af penge at få etableret gulvvarme. Er der ikke styr på isoleringen, er der en risiko for, at varmen forsvinder ud gennem vægge, lofter m.m.

Det betyder, at du kan risikere at bruge mange penge på at varme din bolig, hvilket kunne have været undgået. Derfor skal du heller ikke være i tvivl om, at det bedst kan svare sig at investere i god isolering, inden man kigger i retning af gulvvarme.

Har du styr på isoleringen?

Hvis du allerede har styr på isoleringen, er næste skridt at finde et VVS-firma, der kan hjælpe med at etablere gulvvarme. Er du på jagt efter et firma, der kan hjælpe med dette, så find her, hvor du finder en oversigt over VVS-firmaer i hele landet.

Ikke alle firmaer vil dog kunne hjælpe med at etablere gulvvarme i din bolig. Det skyldes, at det ikke er alle VVS’ere, der beskæftiger sig med denne del af faget. I denne forbindelse er det dog værd at nævne, at det er et område og en opgave, som de fleste VVS-firmaer tager imod.

Kan typisk bedst svare sig at vælge vandbaseret gulvvarme

Når du har besluttet, at du vil have etableret gulvvarme, skal du finde ud af, om det skal være vand- eller elbaseret. Der er fordele og ulemper ved begge dele, men i de fleste tilfælde giver det bedst mening at vælge den vandbaserede løsning.

Årsagen til dette er, at det er et billigere valg på den lange bane. Ganske vist kan du spare penge på etableringen, hvis du vælger elbaseret gulvvarme, men forventes det, at varmen vil være tændt det meste af tiden, kan det lynhurtigt ende med at blive en dyr affære for dig.