Lad os starte med at slå fast hvad en krybekælder egentlig er for en størrelse, for det er der nok nogen som ikke ved. I nogle huse, som typisk er lidt ældre af dato, eller i nyere sommerhuse kan der forefindes et hulrum under gulvet. Hulrummet har i sommerhusene kun det ene formål, at man har sparet en stor sjat penge på fundamentet, og derfor har stillet sommerhuset på stolper. I de lidt ældre huse kan der være lidt flere årsager til hulrummet.
Fælles for både sommerhuse og helårshuse med krybekælder er at det giver kolde gulve om vinteren. Heldigvis er der noget at gøre ved det, for man kan nemlig isolere krybekælderen således at der ikke kommer kulde op til gulvet.
Priser for isolering af krybekælder
De fleste tænker at det må være dyrt med sådan en omgang isolering, for hele gulvet skal jo sikkert rives op, for at få isoleringen ned, men sådan er det faktisk ikke. En krybekælder skal være forsynet med adgangsforhold der gør man kan komme i den.
Det betyder, at man relativt nemt og billigt kan få direkte adgang til isoleringsforholdene under gulvet, og det behøver derfor ikke koste mere end en 4-5000kr for, at få etableret tilstrækkeligt med isolering i krybekælderen til at det ikke længere giver kulde gener.
Isoleringen kan alt efter hvilken krybekælder du har udføres i alle gængse isoleringsformer. Hvis det er en lille krybekælder kan det måske endda betale sig at fylde den helt ud med isolering, og her vil flamingokugler derfor være en god løsning. Du kan også læse om de forskellige muligheder for isolering her.
Det bør du vide
Inden du bestiller tid til at din lokale håndværker kommer ud og kigger på din krybekælder, så kan du selv kravle ind og undersøge forholdene. Typisk forholder det sig sådan at huset bygget i 80’erne vil have større behov for efterisolering end huse bygget senere. Det skyldes at man undertiden har fundet ud af, at miljøet har godt af en god omgang isolering, og derfor har man sat kravene for mængden af isolering i nybyggeri op over tiden.