Få fibernet i jeres nybyggede hus

Der er mange ting at overveje, når man bygger et nyt hus. Der skal tages beslutninger helt fra fundamentet støbes, til taget lægges.

I har sikkert gjort jer mange overvejelser omkring, hvordan jeres hus skal se ud og hvilke løsninger, I vil vælge. Men har I overvejet, hvordan I skal have internet i huset?

Hvad er fibernet?

I et nybygget hus er det ideelt at få lagt fibernet helt fra starten. Fibernet, der også kaldes internet-fiber eller fiber-bredbånd, leverer internet til dit hus gennem et lyslederkabel, også kaldet et optisk fiberkabel. I stedet for kobber, som der typisk sidder i kabler, er der en transparent plastik-leder inde i kablet, som udgør selve fiberen. Der er enormt lidt modstand i fiberkablet. Det gør, at internetforbindelsen kan transporteres meget hurtigt som lysimpulser – også over store afstande. På den måde får man altså rigtig hurtigt net.

Du kan læse mere om fibernet på gobredbaand.dk/hvad-er-fibernet.

Få høj internethastighed

En høj internethastighed kan virkelig være guld værd. Der er ikke noget mere frustrerende, end når man gerne vil streame en god film og den konstant går i stå, fordi internettet ikke kan følge med. En dårlig internetforbindelse gør det også svært at spille spil online, surfe på nettet og aflevere sine opgaver, hvis man går i skole.

Nu hvor online møder over skype eller zoom er blevet en del af hverdagen, er det kun blevet endnu vigtigere at have stabilt internet.

Med fibernet kan du få hastigheder helt op til 1000 Mbit/s, hvilket er hundrede gange så hurtigt som forbindelsen med et almindeligt kobberkabel. Du vil uden tvivl kunne mærke en tydelig forskel.

Gør jeres hus mere værd

For fremtiden vil fibernet med al sandsynlighed blive normen. Du kender sikkert mange, der allerede har fået det lagt i deres hus.

Det er nemmere at få lagt fibernet i forbindelse med at huset bygges, fremfor at skulle til at grave det ned senere. Det kan spare jer for både penge og bøvl på den lange bane.

Et hus, hvor der er lagt fibernet, har også en højere værdi. Det kan gøre huset lettere at sælge i fremtiden. Derfor sikrer I også jer selv og jeres økonomi ved at få det lagt med det samme.

Der findes en masse fibernet-udbydere her i Danmark. Bl.a. Waoo, Yousee og Stofa. Undersøg de mange muligheder og vælg den udbyder, der giver mest mening for jer.