En luft til vand varmepumpe er en stor investering – det koster mellem 80.000-150.000 kroner afhængigt af mærke, størrelse og model. Derfor tøver rigtig mange danskere med at skifte det gamle oliefyr ud med en luft til vand varmepumpe. Den årlig besparelse ved at skifte er dog oftest så stor, at tilbagebetalingstiden er på under 10 år! Et oliefyr er en af de absolut dyreste opvarmningskilder, samtidig koster det også dyrt i det miljømæssige regnestykke.
En luft til vand varmepumpes forbrug af el påvirkes af forskellige faktorer – fra husets størrelse i kvadratmeter og dets energimærkning (et dårlig isoleret hus, vil have et større forbrug, da varmetabet er stort) til pumpens effektiv. Sidstnævnte angives som SCOP. SCOP indikerer, hvor meget varme du får hver gang, du bruger en kWh strøm. Du skal have lommeregneren frem, hvis du vil regne på omkostningerne – for det kræver, at du beregner, hvor mange kWh du bruger igennem din eksisterende varmekilde. Derudover skal du kende din el-pris pr. kWh. Her skal du også tage højde for, at der gives en nedsættelse på el-prisen, når du investerer i en luft til vand varmepumpe.
En kunde som allerede har investeret i en luft til vand varmepumpe, bor sammen med hans kone i et hus på ca. 180 kvadratmeter. Det koster dem i gennemsnit 24.000 kroner om året at opvarme hele huset. Med den nye luft til vand varmepumpe sparer de ikke mindre end 14.000 kroner årligt. Det vil sige, at deres investering er tjent hjem igen i løbet af 7 år.
Udover penge er der også tid at spare. En luft til vand varmepumpe kræver sammenlignet med et fyr minimal vedligeholdelse. Det kan være nødvendigt at rense filtret et par gange om året.
Det koster knap 2000 kroner om året, at få lavet service på en luft til vand varmepumpe. Her bliver varmepumpen grundigt tjekket igennem, så sikkerheden altid er i orden.